Mød Axel:
En portrætfilm
om komponisten

Axel Borup-Jørgensen's last interview

 

Komponisten Axel Borup-Jørgensen døde 15. oktober 2012 i en alder af 87 år. Ved en koncert i Birkerød Kirke den 23. august 2012 blev Axel Borup-Jørgensen udnævnt til Rudersdal Sommerkoncerters æresdirigent, og hans DUO for violin og cello, opus 132 blev ved den lejlighed uropført af violinisten Anna Kwiatkowska og cellisten Izabela Bukowska fra Polen.

Efter en af sommerens koncerter blev Borup-Jørgensen interviewet af Morten Schuster Rossel til en dokumentarfilm om Rudersdal Sommerkoncerter, og denne samtale er en del af denne mindefilm, hvor komponistvennen og kollegaen Pelle Gudmundsen-Holmgreen fortæller om Borup-Jørgensens klangkunst og beskriver ham som en komponisternes poet.

Filmens musik er naturligvis af Borup-Jørgensen, og den fremføres af Michala Petri, Maria Camitz, Leif Hesselberg og Frans Hansen i optagelser af Leif Hesselberg og Jens Rossel.

 

 

Filmen havde verdenspremiere på Ny Musik i Birkerøds mindekoncert for Axel Borup-Jørgensen i Bistrup Kirke i Birkerød 22. november 2012, på 88-års dagen for hans fødsel i Hjørring. Tak til: Pelle Gudmundsen-Holmgreen, komponist Michala Petri, blokfløjte Anna Kwiatkowska, violin Izabela Buchowska, cello Maria Camitz og Leif Hesselberg, guitar Frans Hansen, celeste Leif Hesselberg, Svend Ravnkilde, Christine Pryn, Jens Rossel, fotografer Edition Borup-Jørgensen

Filmen er lavet af Morten Schuster Rossel (2012) – http://www.superskaffer.com 

Musikken: Pergolato, opus 182 (2011) fremført af Michala Petri; Duo for violin og cello, opus 138 (1987-90) fremført af Anna Kwiatkowska og Izabela Buchowska; Marine Skitser, opus 4b (1949) arr. for to guitarer af Leif Hesselberg (2009); Phantasiestücke, opus 115 (1985) fremført af Frans Hansen Lydoptagelser: Leif Hesselberg og Jens Rossel